Opvisningsweekenden 2026
KOM TIL OPVISNINGSWEEKENDEN 2026
Så er det lige om lidt, at vi i SSIF GYMNASTIK åbner dørene i hal 2 til dette års Opvisningsweekend.
Fra den 20. – 21. marts 2026 kan vi love jer sublim god underholdning i form af Fredagsopvisningen 2026 + vores egen Forårsopvisning 2026 + vores allesammens after-opvisnings-party i Multihuset “Hyldest til fællesskabet”.
Lige pt bliver der arbejdet i stor stil for at blive klar til denne weekend. Og tro os, at det vanen tro bliver 2 dage i gymnastikkens tegn, hvor energiudledning, fællesskabsfest og bevægelsesglæde igen trækker overskrifter.
Allerede nu kan du sikre dig din billet som tilskuer til de to opvisningsdage + billet til vores alles ‘after-opvisnings-party’ i Multihuset lige efter faneudmarch kl. 17:00.
Læs mere herunder:
Fredagsopvisningen 2026
Fredags-opvisningen finder sted i Sejs-Svejbæks hal 2 fredag den 20. marts 2026 kl. 16:45 – 18:30. Dørene åbner kl 16:15.
I år får vi besøg af selveste Gudenaadalens Efterskole & DGI Midtjyllands Juniorhold, og vi glæder os enormT til at åbne dørene til en fredagsfest, hvor vi kan varme hal 2 enormt godt op og få og give hinanden én på opleveren, når hele 170 efterskoleelever + Juniorholdet fra Them kommer og viser os, hvad bevægelsesglæde og deres sociale fællesskab kan. Det bliver en kæmpe god aften og alle er inviteret til at komme.
Billetsalget til Efterskoleopvisningen 2026 sker lige her – køb af billet nødvendigt fra 19 år og op efter. Alle instruktører, hjælpertrænere og føl kommer gratis ind iført deres SSIF GYMNASTIK instruktør sweat eller t-shirt.
Forårsopvisningen 2026
Forårsopvisningen for sæson 2025/26 finder sted i Sejs-Svejbæks hal 2 den 21. marts 2026 kl. 13:00 – 17:00.
Forårsopvisningen er for alle vores egne opvisningshold + med besøg fra et gæstehold. Spændende hvem det kan være!
Programmet for dagen følger.
Alle opvisende gymnaster får mere information om, hvor de skal møde ind inden fælles indmarch kl. 13:00:00.
Som tilskuer kan du sikre dig din billet allerede i dag. Dette køb fremvises i døren i Hal 2 inden entre.
Hyldest til fællesskabet 2026
Efter endt opvisning inviterer SSIF GYMNASTIK til den årige ‘after-opvisnings-party’ i Mulithuset med langbordsspisning og mini-halbal.
Dørene til festlighederne åbner kl. 17:00 – eller lige efter afslutningen på forårsopvisningen. Billet til arrangementet inkluderer entré og aftensmad.
Der vil være mulighed for køb af drikkevarer i baren og dessert i boden. Overskuddet fra arrangementet går til det kommende springcenter.
