Night Ride – en hel ny dimension af mountain bike

Mørket sænker sig over skoven og det er stort set umuligt at se andet end omridset af træer og buske inden for et par meters afstand. Et enkelt tryk på kontakten på den lille diodelygte og en kraftig lyskegle lyser skoven op 20-30 meter frem og du suser afsted på alle de kendte stier i skoven, som lige pludselig på éngang både virker fremmede og mystiske men samtigdigt også vildt udfordrende og spændende…

Det skal simpelthen bare prøves!

Mountainbike i mørke må og skal simpelthen bare prøves. Det giver en helt ny dimension af mountainbike. Det føles total fedt at køre afsted i skoven, kun lyst op at de små kraftige lygter på styret eller hjelmen. Lygterne er til Night Ride næst efter cykelhjelm, det vigtigste udstyr. Glem alt om de små billige lygter du kan købe i Føtex og Bilka. De er simpelthen ikke gode nok. Jeg vil strække mig så langt at jeg vil sige at du ikke kan få en lygte i DK for under 1.000, der er kraftig nok til at kunne bruges til rigtig Night Ride. Men fat mod, der andre alternativer. Du kan f.eks. bygge en lygte selv, hvis du er typen der godt kan lide at rode med elektronik, eller du kan som langt størstedelen, købe din lygte på nettet, hvor der kan være rigtig mange penge at spare. De dyre modeller som f.eks. Lupine Tesla, kan fås fra omkring 2.000, mens de lysmæssige lige så gode “Kina” lygter kan fås til omkring 500 kr. hvilket virkelig må siges at være lidt af et kup.

Klubben har 2 lånelygter

Klubben har investeret i 2 låne lygter, som er af “Kina”-modellen, så du først og fremmest kan prøve om Night Ride er noget for dig, og om du synes kvaliteten af denne lygte er som du ønsker den skal være. Henvend dig til Mikkel eller Per, for at låne en lygte.

Kalender MTB

Kalender MTB ungdom