Indoor Cycling  i SSIF

Vi har et Indoor cycling lokale i Multihuset ved siden af fitness lokalet. Lokalet er bestykket med 15 cykler + instruktør cykel af mærket Master Bike.

Har du erfaring med spinning og ønsker du at hjælpe med til at skabe rammerne for et godt spinning center i Sejs-Svejbæk, så må du meget gerne kontakte cykeludvalget

Er du ny i Indoor Cykling verdenen, så kan du læse lidt om hvad Indoor cycling er og hvordan du kommer i gang.

Hvad er Indoor cycling (spinning)?

Indoor cycling er nok mere kendt under navnet “Spinning”, men da det er et registreret varemærke, bruger man navnet Indoor cykling i stedet.

Hvad går Indoor cycling så egentlig ud på? Er det ikke bare en almindelig motionscykel, med et finere navn? Lad os finde ud af det..

Spinning, bodybike, mastarebike, etc. cykler er anderledes end en gammeldags motionscykel, som man kunne ha’ stående derhjemme. En Indoor cycling cykel er mere avanceret og cyklen er konstrueret, så det føles som om man virkelig ligger på landevejen og spinner der ud af! Det er den helt store forskel i forholdet til en almindelig motionscykel. Det giver på en måde mere power og motivation at sidde på en Indoor cycling cykel!

Når man snakker Indoor cyckling, tænker man først og fremmest på hold-spinning. Et svedigt lille rum, fuld af Indoor cykling-cykler med hver deres ivrige motionist på toppen. Med front mod dem alle står der typisk en instruktør, som sørger for at det rigtige program bliver kørt igennem. Instruktørens job er at mixe fart, intensitet, stillinger på spinning-cykler osv.

Hvordan kommer jeg i gang med Indoor cykling?

Har du ikke prøvet Indoor cycling før, så giver SSIF Cykling dig mulighed for at få en gratis prøvetime. Kontakt Søren Christiansen og få ham til at booke en prøvetime til dig. Du kan også bare tilmelde dig med det samme, vi har meget lave priser og det koster kun 200,- for adgangen til fri indoor cycling for et år, hvis du er medlem af cykelklubben.

Vi har sko der kan lejes for 10 kr. pr. gang – husk lige penge!

Udstyr: Rene cykelssko med look, eller spd klamper (kan lejes for 10 kr.). Drikkedunk. Håndklæde.

Booking af Indoor cycling timer

Du skal tilmelde dig timerne fra gang til gang. Hver time er “unik”, så hvis du tilmelder dig ét hold i en uge, skal du også tilmelde dig holdet næste gang du ønsker at bruge det.

Du booker tider i kalenderen ved trykke på det hold du ønsker at tilmelde dig, logger ind med dit udleverede brugernavn og adgangkode og trykker derefter på en af de 15 (grønne) firkanter. En cykel er optaget, hvis den er rød. Når du har booket en cykel, kan du se din navn på den pågældende cykel (nummeret er kun til brug ved booking, og har ingen relation til en bestemt cykel i lokalet). Det er kun tilladt at booke én cykel pr. time.

Afbud til en time skal ske SENEST 20 minutter før holdstart. Afmelding foregår på samme måde, du klikker på timen, logger ind og klikker så på den røde firkant hvor dit navn står i.

Book tider i kalenderen og afmeld tider via dette link (åbner i nyt vindue): Kalender

OBS: Der kan opleves problemer med booking ved brug af Firefox browser! Vi anbefaler at bruge Internet Explorer til bookning af tider.

Book en cykel

book-en-cykel

Kalender cykling